HOME OM OS LOVGIVNING F.A.Q LINKS SØG PÅ HUND INDBERETNING
Dansk Hunderegister

Dansk Hunderegister fører på vegne af Fødevareministeriet det offentlige landsdækkende register over hunde i Danmark. Du kan læse mere om dette under punktet "lovgivning".

Justitsministeriet har overdraget det praktiske arbejde med registreringen til Dansk Hunderegister, der er en forening stiftet af Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Dags Komite (Fond) og Dansk Kennel Klub.

Dansk Hunderegisters bestyrelse består af:

  • Per Jensen, udpeget af Dyrenes Beskyttelse.
  • Advokat Mogens Klausen (formand), udpeget af Dyrenes Dags Komite(Fond).
  • Direktør Jørgen Hindse, udpeget af Dansk Kennel Klub.
  • Professor, dr. med. vet. Eiliv Svalastoga, udpeget af Den Danske Dyrlægeforening.

Den daglige ledelse varetages af sekretariatschef Ivan Nørgaard.

Dansk Hunderegister samarbejder med det fælleseuropæiske hunderegister (EPN).

Ordningen er brugerbetalt. En hundeejer betaler p.t. til Dansk Hunderegister et engangsbeløb på kr. 125,- (inkl. moms) for registreringen. En tidligere eksporteret hund, som genindføres, skal registreres på ny, og der opkræves gebyr til dækning af omkostningerne ved registreringen.

I 2012 fik vi indberettet knap 70.000 nye hunde. Der findes ca. 585.000 hunde i Danmark.

Når hunden dør, eller hvis der sker ændringer i de registrerede oplysninger, skal det anmeldes til Dansk Hunderegister.

Flere oplysninger
Du kan få nærmere oplysning om Dansk Hunderegister ved at kontakte sekretariatet. Telefonnummeret er 70 277 477, og telefontiden er alle hverdage fra 10.00 til 14.00.

Du er også velkommen til at sende os en email på dansk@hunderegister.dk.

I øvrigt kan du få svar på de fleste spørgsmål under punktet "F.A.Q".

  NYHEDER
 
Mikrochip eller tatovering?
07-02-2007

De to mærkningsformer er i henhold til loven ligestillede, og det kan for både opdrættere og kommende hundeejere være vanskeligt at beslutte, hvilken mærkningsform, man skal vælge.

For at yde neutral rådgivning har Dansk Hunderegister derfor udarbejdet to oversigter over fordele og ulemper ved henholdsvis mikrochip og tatovering. Klik her for at se oversigterne.

Læs mere...
 
 
    KONTAKTINFO   
  
 
Dansk Hunderegister
Lyngbyvej 11, 2100 København Ø
Tel :- 70 277 477(10-14) Fax : 3920 3938
E-mail : dansk@hunderegister.dk
 
      

Copyright 2005 - 2010 Hunderegisteret | Senest opdateret d. 26 mar 2014 kl. 12:11